Om Emaljehuset

Idéen bag Emaljehuset er at gøre det lettere for folk at finde vej. God skiltning – med for eksempel emaljeskilte – gør det lettere for posten at aflevere en pakke hos dig, det gør det lettere for dine kunder at komme til møde hos dig – eller finde indgangen til din butik. Kort sagt er skilte vores passion og måde at vise vej til de gode oplevelser.

Hvorfor lige emaljeskilte?

Grunden til, at vi har valgt at fokusere vores forretning på emaljeskilte er, at vi synes, de er smukke og klassiske til rigtigt mange ting. Et emaljeskilt bærer i sig selv på en historie – og det klassiske look kan være med til at give fx en virksomhed en understregning af, hvad de ønsker at udstråle som brand. Samtidigt gør teknikken ved fremstillingen af emaljeskilte det muligt at lave helt unikke løsninger til alle typer virksomheder, fordi både farver, format og font kan tilpasses det enkelte skilt. Emaljehuset har kunder over hele landet – og det er kun muligt ved en webshop. Vi ønsker at gøre det så let som muligt at udvikle sit eget skilt, så jeg har brugt mange ressourcer på at lave en webshop, hvor du kan se skiltet, mens du designer det – og gøre det lettere for dig at se slutresultatet. Glæden ved at hjælpe andre med udviklingen af deres emaljeskilt er noget af det, som giver os arbejdsglæde. Vi elsker dialogen og udfordringen i at rådgive om det rette format – og vi bliver glade, hver gang vi pakker et skilt og sender det til en kunde. Fordi det gør, at folk får lettere ved at finde vej – hos lige netop den person, den familie eller virksomhed.

Hvor ligger Emaljehuset?

Virksomheden ligger i Nordjylland, da det er her, vi føler os hjemme og har vores netværk. Kunderne kommer fra hele landet, så du finder emaljeskilte fra Emaljehuset i både det sønderjyske, på øerne og her i Nordjylland. Har du brug for et emaljeskilt – eller har du spørgsmål til, hvordan du kommer i gang med at designe dit eget, ring eller skriv. Vi er klar, når du er.